Politiet har anholdt en 44-årig mand for et knivoverfald torsdag aften i Valby, hvor en 32-årig mand blev stukket ned på et herberg, oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi. Offeret er fortsat i livsfare.
– Vi har anholdt en 44-årig mand, som nu er til afhøring, siger Robert Jensen til Ritzau.
Slagsmålet opstod på herberget på Gammel Køge Landevej i Valby, og den 32-årige mand fik et knivstik i brystet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtPolitiet begyndte straks at yde livreddende førstehjælp, da de ankom til stedet, og kort tid efter blev den hårdt sårede mand bragt til Rigshospitalet med ambulance.
Det er endnu uklart, hvad der ligger bag overfaldet, der fandt sted omkring klokken 22.
Politiet har efterfølgende fundet en blodig fiskekniv i en busk nær gerningsstedet, som man formoder har været brugt til overfaldet.
/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq