Mekaniker amok: Kørte brandbil ind i bus ved Tivoli

En mekaniker kørte mandag en brandbil ind i en bus, vidner på stedet fortæller, at han gik amok og råbte og skreg, og da politiet kom frem til stedet blev han lagt i håndjern.

Like localeyes.dk på Facebook

Vidner til episoden fortæller, at de måtte springe for livet, da brandbilen kom kørende. Kort efter hamrede brandbilen ind i buslinje 5A ved Tivoli i København.

Falcks kommunikationsdirektør, Louis Honoré bekræfter overfor ekstrabladet.dk, at det var en mekaniker, som kørte brandbilen.

Politiet oplyser, at brandbilen har været involveret i to trafikuheld, og at den undervejs kørte med udrykning.

Mekanikeren er blevet afhørt af politiet, men de forventer ikke, at manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør.