Arkivfoto
En erotisk video af en mand er blevet offentliggjort på sociale medier, efter at han nægtede, at betale den kvinde, han chattede med, for ikke at dele billederne.
Politiet modtog tirsdag en anmeldelse fra en mand i Regstrup ved Holbæk om, at en letpåklædt kvinde afpressede ham.
Manden havde tidligere på formiddagen chattet med en letpåklædt kvinde fra Chile. De havde hygget sig via sociale medier. Senere gik de over på en mere ”privat” linie på Skype.
Like localeyes.dk på FacebookManden havde under video-chatten indvilliget i at foretage diverse erotiske berøringer på egen krop, indtil kvinden fortalte ham, at han var blevet optaget på en video.
Hun truede nu med, at ville dele den optagne video til mandens venner via forskellige sociale medier.
Han kunne undgå udbredelse af videoen mod betaling af et pengebeløb via en overførsel.
Manden nægtede at betale og kunne efterfølgende konstatere, at videoen var blevet offentliggjort på forskellige sociale medier.
Politiet undersøger nu, om det overhovedet er muligt at hjælpe manden i den givne situation.