Se Tim Christensen give koncert på gaden


Arkivfoto


Lørdag stillede Tim Christensen sig op på en europalle et stenkast fra Vesterbro i København og gav koncert til omkring 400 heldige fans.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det var pladeforretningen Sound Station på Gammel Kongevej 94 i København, som havde arrangeret, at Tim Christensen kunne møde sine fans.

De havde håbet på at omkring 100 ville komme, så butikken kunne blive fyldt, men i stedet troppede godt 400 mennesker op.

Der kom så mange fans, at de måtte stå i en lang kø foran Sound Station, men så blev der taget en hurtig beslutning. Tims minikoncert blev flyttet ud på gaden i den skinnende påskesol.

Anledningen var den internationale ‘Record Store Day’, dagen hvor hele verden fejrer og hylder vinyl og pladeforretninger.

Video fra Sound Station’s side på Facebook, som du kan komme til her.