Flere hashbilister taget i Påsken


Arkivfoto


Politiet har haft travlt gennem Påsken med at fange spiritus- og narkobilister.

Sydsjællands Politi var ingen undtagelse og fangede 12 bilister, som enten var påvirket af spiritus eller hash.

LÆS OGSÅ: Rekord mange knaldet for at køre påvirket af stoffer

De blev alle 12 sigtede for, at køre i påvirket tilstand eller spiritkørsel og står til bøder.

En bilist fik oveni købet sin bil konfiskeret på stedet.

LÆS OGSÅ: Nye stramninger for sprit- og narkobilister

Læs om alle 12 bilister nedenunder:

Like localeyes.dk på Facebook

1. En 49-årig mand havde en promille som var højere end det tilladte. Han havde tidligere fået frakendt sit kørekort og blev taget for anden gang i sin bil i frakendelsestiden. Han fik konfiskeret sin bil af politiet på stedet.

2. En 38-årig mand blev søndag nat stoppet på Egebyvej i Rødby. Alkometer-test viste at han var fuld. Betjentene mente også, at de kunne lugte hashrøg i bilen og tilføjede kørsel i påvirket tilstand til mandens synderegister.

3. En 19-årig mand kørte med hvinende dæk i krydset Kringelborg Alle/Gedser Landevej i Nykøbing. Politiet standsede den 19-årige, og da han virkede påvirket af stoffer, blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

4. Onsdag klokken 16.30 standsede politiet en 48-årig mand fra Nakskov på Gasvej i Nakskov. En alkometer-test viste, at den 48-årige havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

5. Torsdag klokken 5.17 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist kørte på Skovalleen i Nykøbing, og han virkede fuld. Han blev kort efter standset af politiet, og en alkometer-test viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Der var tale om en 21-årig mand fra Næstved, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

6. Fredag klokken 1.30 fik politiet en anmeldelse om, at der kørte en bilist ved Fuglebjerg, som muligvis var fuld. Klokken 1.55 standsede politiet bilen på Ydre Korsørvej, hvor en 20-årig mand fra Skælskør sad ved rattet. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. 

7. Politiet standsede fredag klokken 3.50 en 20-årig mand fra Slagelse på Sdr. Ringgade i Slagelse. En narkometertest afslørede, at den 20-årige kunne være påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

8. Fredag klokken 14.53 standsede politiet en 21-årig mand fra Faxe i Nygade i Faxe. En narkometertest afslørede, at den 21-årige var påvirket af hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

9. Lørdag klokken 4.43 standsede politiet en 20-årig mand fra Slagelse i Korsgade i Slagelse. Den 20-årige virkede noget påvirket af stoffer, og en narkometertest bekræftede, at han var påvirket af flere forskellige ting. Den 20-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

10. Politiet standsede søndag klokken 15.05 en 29-årig mand fra Slagelse på Østerbro i Slagelse. En narkometertest viste, at den 29-årige kunne være påvirket af amfetamin, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. 

11. En 22-årig mand fra Næstved blev søndag klokken 23.50 standset af politiet på Grønvej i Næstved. Den 22-årige virkede påvirket af hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

12. Mandag klokken 9.57 standsede politiet en 38-årig mand fra Nærum på Møllevangen i Korsør. En narkometertest viste, at den 38-årige var påvirket af hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Like localeyes.dk på Facebook