20-årig fængslet for drab på sin mor


Retten i Glostrup har langfredag varetægtsfængslet en 20-årig mand for at have dræbt sin mor.

LÆS OGSÅ: Liget af den dræbte kvinde bliver båret væk

Retten har bestemt, at manden foreløbig skal sidde fængslet i fire uger.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser 20-årig somalier for drab på sin mor

Manden blev anholdt torsdag af Østjyllands Politi, efter at Københavns Vestegns Politi havde offentliggjort mandens navn og foto og efterlyst ham for drab.

LÆS OGSÅ: 20-årig mand anholdt for drab i Høje Gladsaxe

Anholdelsen skete i Aarhus efter en henvendelse fra en opmærksom borger og foregik udramatisk.

Den 20-årige er sigtet for at have stukket sin mor ihjel med en kniv. Drabet foregik onsdag eftermiddag i en lejlighed i Høje Gladsaxe.

Flere børn var til stede i lejligheden, da den 42-årige kvinde blev dræbt.

Dagens retsmøde i Glostrup foregik for lukkede døre. Dermed er de nærmere detaljer om sagen hemmeligholdte indtil videre.

Ifølge ekstrabladet.dk erkendte den 20-årige, inden dørene blev lukket, at have begået drabet.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq