Arkivfoto
En 37-årig mand, der er medlem af rockergruppen Bandidos, blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger efter et lukket grundlovsforhør.
Det oplyser vicepolitiinspektør Knud Hvass til Ritzau
Manden, der blev anholdt af politiets særlige bandeenhed Task Force Øst, er sigtet for salg af mindst fire kilo kokain og 800 kilo hash. Han nægter sig skyldig.
Fem andre mænd blev fredag varetægtsfængslet i sagen, hvor politiet har fundet og beslaglagt to kilo kokain og 50 kilo hash.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtDerudover har politiet beslaglagt en halv million kroner i kontanter, en del smykker og nogle designermøbler.
I forbindelse med fredagens retsmøde blev fire af mændene varetægtsfængslet i foreløbig fire uger, mens den femte mand blev fængslet i 14 dage.
En kvinde er også anholdt og sigtet i sagen. Dommeren valgte fredag at opretholde hendes anholdelse i tre døgn.
Anholdelserne i sagen er hovedsageligt foregået i Nordsjælland, og politiet mener, at der er tale om en velorganiseret gruppe.
/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq