Pave Frans beder om at tilgive de katolske præster i forskellige dele af verden, der har misbrugt børn til sex, oplyser Vatikanets radio.
Det er den hidtil stærkeste reaktion fra Vatikanet på de mange tilfælde, hvor katolske præster har misbrugt deres stilling til at forbryde sig mod børn.
– Jeg føler mig personligt kaldet til at påtale det onde, som nogle præster, temmelig mange i tal, skønt det ikke kan måle sig med det fulde antal af præster, har gjort og bede om tilgivelse for de skader, de har påført ved at have misbrugt børn seksuelt, siger paven til et medlem af en børneorganisation.
I en længere årrække er præsters seksuelle forbrydelser blevet afdækket i USA, Irland, Tyskland og andre europæiske lande, der har påført den katolske kirke stor skade.
Der er blevet udbetalt store erstatninger til nogle af de mange ofre.
Kirken er blevet beskyldt for bevidst at have forsøgt på at dække over forbrydelserne.
/ritzau/Reuters
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq