Straksdom til kokainhandler


Arkivfoto


Efter anholdelse i aftes er en 41-årig mand netop idømt fire måneders fængsel for at besidde 23,4 gram kokain med henblik på videreoverdragelse, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Betjente fra Københavns Vestegns Politi anholdt den 41-årige med 23,4 gram kokain på sig kl. 20.30 i aftes i en lejlighed i Høje-Taastrup.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag kl. 13.15.

Her kunne Glostrup Ret med det samme idømme manden, som er nigeriansk statsborger, fire måneders fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Han modtog dommen og overgik til afsoning.