To personer har fredag morgen mistet livet i en trafikulykke nær Randers, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.
Ulykken skete cirka klokken kvart i otte fredag morgen på Fårupvej i den lille by Nørbæk, som ligger nordvest for Randers.
– De to dræbte befandt sig i den samme bil, lyder det fra Marianne Morgen, der er kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi. Hun oplyser samtidig, at årsagen til ulykken skyldtes glatføre.