Mand anholdt for drab på kvinde i Ballerup

En mand er anholdt og sigtet for drab i forbindelse med fundet af en død kvinde i Ballerup onsdag. Der er tale om kvindens mand.

Politiet behandlede i første omgang sagen som et mistænkeligt dødsfald, da man ikke ville udelukke muligheden for et drab.

Like localeyes.dk på Facebook

– Jeg kan bekræfte, at der er anholdt en person i sagen, fortæller politiinspektør Bent Isager-Nielsen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Muligt drab: Kvinde fundet død i en lejlighed
LÆS OGSÅ: Muligt drab: Her bliver liget af 28-årig kvinde båret væk
Retten i Glostrup oplyser, at der torsdag eftermiddag skal fremstilles en mand i grundlovsforhør, og at han er sigtet for manddrab. Ifølge Bent Isager-Nielsen er der tale om sagen fra Ballerup.

– Men der er fortsat meget i den sag, som skal undersøges til bunds, siger politiinspektøren.

LÆS OGSÅ: Politiets teknikere søger spor ved muligt drabssted
Det var pårørende til kvinden, som onsdag slog alarm, da de ikke kunne komme i kontakt med hende, oplyste politiet til Ritzau onsdag.

Efterfølgende blev kvinden fundet død i en lejlighed i Magleparken i Ballerup, og en obduktion af liget skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet.

/ritzau/