Kort efter midnat til søndag stod en gruppe personer på Brostykkevej i Hvidovre foran en privatfest.
En mand kommer over til gruppen og virker truende. De beder ham om at gå væk. Det vil den truende mand ikke og kræver så deres penge og hvad de har i lommerne.
Så bliver de gale på ham og vil overmande ham. Røveren bliver bange og løber væk. Men de følger efter ham.
Han trækker så en pistol og truer med at skyde dem. Alligevel får de slået pistolen ud af hånden på røveren og fastholder ham indtil politiet ankommer.
I følge et vidne som Local Eyes’s fotograf talte med ved gerningsstedet, havde røveren angiveligt sin lillebror med på kun 10 år.
Et andet vidne fortæller Local Eyes, at røveren affyrede et skud mod sine forfølgere inden han blev overmandet. Ingen personer blev ramt.