Arkivfoto
To kvinder på 18 og 20 år var søndag eftermiddag udsat for blufærdighedskrænkelse i Nykøbing Falster.
De kom gående ad Vesterskovvej, og i krydset ved Rosendahlsgade blev de antastet af en mand, der kom med et sjofelt tilbud, mens han tog sig i skridtet.
De to kvinder blev ilde berørt og skræmt. De skyndte sig derfor væk og ringede til politiet.
Politiets vagtcentral sendte en efterlysning af gerningsmanden ud på Twitter, og flere vidner henvendte sig.
Det førte frem til, at politiet klokken senere søndag eftermiddag anholdt en 38-årig mand fra Næstved-egnen på Engboulevarden i Nykøbing.
Den 38-årige blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev løsladt efter afhøring klokken 18.53.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre