Politirazzia i thai-bordel afslørede narko og hælervarer

En politi-aktion mod et Thai-bordel i København sidste år afslørede en kæmpe hæleri-sag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Aktionen afslørede også at der fra bordellet også blev solgt stærk methamfetamin, kendt som ICE, et narkotisk stof som ellers er ret sjældent i Danmark, skriver ekstrabladet.dk

Politiet slog en tidlig mandag morgen d.2 december sidste år til mod bordellet på Frederiksborgvej 29 i København. Flere personer som opholdte sig i bordellet blev tilbageholdt og afhørt.

###

Video og fotos er fra politiaktionen i december sidste år.

I følge ekstrabladet.dk afslørede ransagningen tøj, sko, tasker, computere, værktøj, telefoner, B & O anlæg, elektronik, skønhedsprodukter, sølvtøj og malerier for millionbeløbet. Politiet fandt 68,5 gram ICE og ifølge tiltalen har bordel-parret gennem flere år solgt mindst 627 gram methamfetamin.

I næste uge starter retssagen mod indehaverne af Thai-bordellet, en 45-årig thailandsk kvinde og hendes 50-årige tyrkiske kæreste. De er tiltalt for rufferi, narkohandel og hæleri af særlig grov beskaffenhed. Parret nægter sig skyldige.