Forsøgte at røve en bus – endte med at få lammetæv


Det gik ikke helt som planlagt for to røvere i en bus i Brasilien, den unge mand på pengekassen flygtede ud af et vindue og kort efter stormede en gruppe bussen og tæskede røverne.

LÆS OGSÅ: Polske røvere får tæsk af butiksejer
Hvis ikke det havde været ramme alvor, kunne denne overvågningsvideo ligne en sketch fra The Benny Hill Show. Røvere, buschauffør og kassemester løber ud og ind af bussen og frem og tilbage.

LÆS OGSÅ: Røvere får tæsk af butiksejer
En ting er dog sikkert, røveriet gik bestemt ikke som planlagt. Røverne forsøger at vriste pengene fra den unge mand, som sidder på kassen, men han mand holder stædigt fast.

På et tidspunkt lykkedes det den unge mand at flygte ud af et sidevindue i bussen. Den ene af røverne følger efter, men uden for er der en folkemængde, som ikke synes om røvernes forehavende.

Kort efter løber buschaufføren også ud af bussen, og den ene af røverne er fanget inde i bussen. Buschaufføren kommer ind i bussen igen og stormer forbi overvågningskameraet og ud af bussen dør, men igen bliver den rådvilde røver fanget inde i bussen. Han kan tilsyneladende ikke finde ud af at få døren åbnet.

Herefter opgiver han og kan se gennem bussens ruder, hvordan hans kollega får en alvorlig omgang tæsk. Kort efter går dørene op og røveren i bussen står for tur.