Ung mand taget med joint til fest i Næstved


Arkivfoto


Politiet fik onsdag klokken 23.29 en anmeldelse fra en beboer på Kildemarksvej i Næstved om, at der var meget larm og uro fra en adresse i nærheden.

Da politiet kom frem, var der ganske rigtig meget larm fra lejligheden. Nogle personer holdt en lille, men larmende fest.

LÆS OGSÅ: Kvinde anholdt med over 100 gram hash og en pistol

En 25-årig mand var ved at klargøre en joint, da betjentene kom og ved en nærmere visitation af den unge mand fandt de en mindre klump hash på ham. Derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

LÆS OGSÅ: 19-årig taget med under et gram hash

En 32-årig temmelig opfarende mand blev åbenbart fortørnet over dette, og gjorde udfald mod betjentene. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen, hvor han kølede af et par timer.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Begge mænd er fra byen.