Arkivfoto
Da politiet slog til midt i marts mod den organiserede hashhandel på Christiania skete det efter længere tids overvågning af mindst 27 boder, deres sælgere og ledere.
Det viser sigtelserne mod de over 80 varetægtsfængslede i Københavns Byret, som Ritzau har fået lov at se igennem i byretten.
De fængslede er fremstillet i bundter for hver bod, som de ifølge politiet har været tilknyttet på Fristaden. Mellem to og helt op til otte personer er knyttet til hver bod.
I bod 20, som Københavns Politi har navngivet den, var der for eksempel otte personer tilknyttet. Otte mænd i alderen 27 til 50 år, hvor de fire af dem er i begyndelsen af trediverne.
De er sigtet for salg af forskellige mængder hash. En 32-årig mand er sigtet for det største hashsalg på mellem 311 kilo og 466 kilo hash i perioden 11. marts sidste år til 15. januar i år. Alle sigtelser lyder på salg af mere end 300 kilo hash.
Like localeyes.dk på FacebookI sagskomplekset indgår en mørklagt sag, som Københavns Politi afviser at tale om, fordi retsmødet mod den sigtede foregik for såkaldt dobbeltlukkede døre. Den sigtede er angiveligt politimand.
/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq