Hunde må ikke: Men elefanter må godt

Trods badeforbud for hunde badede Cirkus Arenas tre elefanter i formiddag i vandet ved Karrebæksminde.

Like localeyes.dk på Facebook

For at vise solidaritet med hundeejerne, som har fået forbud mod at lade deres hunde bade i vandet, var Cirkus Arena ellers fast besluttet på ikke at lade elefanterne bade. Elefantbadet har ellers været en årlig tradition, der tiltrækker tusinder af mennesker, skriver tv2.dk

Cirkus Arena havde lavet en aftale med det lokale brandvæsen om, at komme og spule elefanterne med brandslanger.

Men efter mange protester valgte Cirkus Arena alligevel, at lade deres elefanter tage en dukkert på stranden – til stor glæde for de mange fremmødte.