Afbrænding af halm startede brand på gård

Onsdag middag brød der en kraftig brand ud i ladebygning på en gård ved Haslev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Gården var under nedrivning og nedrivnings-firmaet var i gang med afbrænding af gammelt halm, da gløder fra bålet antændte en nærliggende bygning.

Blæsten gjorde, at ilden bredte sig hurtigt og der var en stor fare for en anden bygning ved siden af. Den bygning indeholdt landbrugsmaskiner og korn.

Heldigvis fik brandvæsnet ilden under kontrol inden det bredte sig yderligere.