S-togene er igen lammet af signalproblemer


Signalproblemer skaber igen fredag morgen store problemer for S-togtrafikken i hovedstadsområdet.

Like localeyes.dk på Facebook

Togene er på vej mod nærmeste station for at holde stille, oplyser DSB kort før klokken otte.

Derefter er det planen at gå over på en nødplan, som indebærer 20 minutters drift på alle linjer og 10 minutters drift på ringbanen.

– Vi har fået en melding fra Banedanmark om, at noget tyder på, at fjernstyringen af signalerne er gået ned igen. Altså den samme fejl, som der var i går.

Fejlen medfører, at S-togene ikke længere kan følges fra oversigtsskærmene i kontrolcentret.

Der er endnu ikke nogen prognose for, hvornår fejlen vil være rettet.

Foto: René Strandbygaard

/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq