Rasende 27-årig med kniv spyttede og sprøjtede blod på betjente


Arkivfoto


En knivbevæbnet 27-årig mand spankulerede fredag rasende og blødende rundt på gaden i Slagelse, da politiet kom både spyttede han og kastede blod på betjentene.

Like localeyes.dk på Facebook

Politiet fik fredag aften en anmeldelse om, at en meget aggressiv mand gik rundt på Valbyvej i Slagelse. Han skulle være bevæbnet med et par knive og blødte kraftigt fra den ene hånd.

Politiet sendte hurtigt en patrulje til stedet. Der var tale om en 27-årig mand fra Slagelse. Han var meget opfarende og spyttede og sprøjtede blod efter betjentene. Det endte med, at han blev lagt i håndjern og kørt til behandling på skadestuen under opsyn af betjentene.

Efter turen på skadestuen blev han kørt til politistationen i Næstved, hvor han fik lov at køle af et par timer, før han blev sat på fri fod.

Den 27-årige er blevet sigtet for vold mod polititjenestemand.