Sådan lød det lakonisk fra Lasse Rimmer, da han mandag var til gallapremiere på filmen ‘The Grand Budapest Hotel’
Lasse kunne heller ikke blive synderligt ophidset over, at Marius var blevet skåret til bøffer og kastet for løverne.
– Der er mange, der snakker om, at der er synd, for så får de små børn lov at se det. Men så skal du bare snakke med dine børn om naturens orden. De har set Løvernes Konge, ikke? Der er en hel sang, der handler om ‘the circle of life’, fortsatte Lasse Rimmer.
Thomas Wivel udtrykte til gengæld sin bekymring over aflivningen af Marius, hvis altså det bliver en tendens, som spreder sig til andre arter.
– Det var jo bare fordi, der var for mange hanner. Så svært har vi mænd det i dag, hvis vi er for mange, så må vi lade livet, lød det bekymret fra komikeren.