Intet tyder på påsat brand i Sportshal


Intet tyder på, at den voldsomme brand i en sportshal på Maltegårdsvej i Gentofte var påsat, udtaler politiet torsdag morgen.

Politiet vil undersøge brandårsagen nærmere torsdag formiddag.

LÆS OGSÅ: Voldsom brand i sportshal i Nordsjælland

Sportshallen som normalt huser Charlottenlund Badminton Klub brændte helt ned til grunden.

Brandvæsnet fik meldingen om ild i bygningen onsdag aften. Da brandbilerne ankom havde ilden allerede godt fat i bygningen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Selv om brandfolkene kæmpede mod ilden kunne den Arne Jacobsen arkitekttegnet, sportshal ikke reddes. Nogle tilstødende kontorlokaler er delvist udbrændte.

Klods op af den brændende hal, lå Gentofte Rideskole. Ilden truede med at springe over til ridestaldene, hvor mange heste stod opstaldet.

LÆS OGSÅ: Voldsom brand i Nordsjælland: Beboere redder heste væk fra flammerne

Kvikke naboer og ridepiger kom løbende til stedet og begyndte straks at få reddet alle hestene ud af stalden og i sikkerhed.

Hestene blev bla sat ind i naboernes private haver, hvor de kunne græsse i god afstand for den voldsomme brand. Ingen heste skulle være kommet til skade og rideskolen arbejder i øjeblikket på at få flyttet hestene til andre rideskoler.