Helle er en so: Politisk hærværk mod Socialdemokratiet

Helle er en so! Det er blot et af de skældsord som hærværksmænd har skrevet på murene til Socialdemokratiets hovedkvarter på Frederiksberg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ud over at flere ruder er blevet smadret natten til 1. maj er hovedindgangen blevet overhældt med blå maling.

Hærværksmændene har skrevet skældsord med sort graffitimaling rettet mod Helle Thorning-Schmidt og partiets spidskandidat ved det kommende valg til EU-Parlamentet, Jeppe Kofod, på bygningens vægge.

I et af de smadrede vinduer ligger der en brosten viklet ind i et rullegardin.

Det er selvfølgelig helt uantageligt, at sådan noget kan ske. Det virker til, at der er nogle mennesker i øjeblikket, der trænger til et grundkursus i demokrati, siger partisekretær Lars Midtiby, skriver Ritzaus.

Torsdag formiddag var folk fra firmaet, All Remove i gang med at fjerne grafittien. Men det er et stort arbejde, da bygningen ikke er graffiti-sikret. En medarbejder fortalte Local Eyes, at bygningen nok skal have en ny facademaling, da meget af den bliver fjernet sammen med grafittien.

Bygningen er ejet af Dansk El-Forbund og Socialdemokratiet har lejet lokaler i de øverste etager. Derfor var det forbundets ruder det gik ud over. Måske vil huslejen stige efter dette meget dyre rengøringsarbejde.