Mulig påsat brand i landejendom på Fyn

Klokken fire lørdag morgen blev politiet kaldt til Barløse, hvor en landejendom på Skovvangsvej stod i flammer.

Like localeyes.dk på Facebook

Politiet frygter, at branden er påsat. Familien i ejendommen var bortrejst, men alligevel stod både døren til stuehuset og døren til et brændeskur åbent.

– Huset er mere eller mindre brændt til jorden. Vi regner med, at branden er påsat. Teknikerne skal undersøge stedet nærmere, når det er blevet koldt, siger vagtchef Kim Munksgaard, Fyns Politi til fyens.dk.