Politiet er udsat for chikane, trusler og vold hver eneste dag


Arkivfoto


Hver dag bliver ansatte i politiet udsat for chikane, trusler og vold. En ny rapport viser, at der er mere end fire tilfælde hver dag, og nogle foregår i de ansattes fritid.

Like localeyes.dk på Facebook

En politimand oplevede eksempelvis, at et bandemedlem mødte op ved hans barns børnehave, når han skulle hente barnet. Bandemedlemmet gjorde eller sagde ikke noget, men markerede blot sin tilstedeværelse, det skriver DR Nyheder

Rapporten viser, at der er indberettet 2.381 sager fra 2012 og frem til 1. juli 2013. 54 sager er foregået i de ansattes fritid. Derudover er der formentlig et vist mørketal, det vil sige sager, som ikke er blevet registreret helt ensartet.

– Jeg skal på det kraftigste opfordre alle medarbejdere til at komme ud af busken, hvis de udsættes for ubehageligheder. Vi vil simpelthen ikke finde os i det, siger formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.

Det er repræsentanter fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Politiforbundet og Østjyllands Politi, som har udarbejdet den nye rapport.

– Selvfølgelig følger der en vis opmærksomhed med, når man færdes i uniform og har magtbeføjelser, sådan som politiet har. Men der er en grænse, som ingen skal finde sig i sker på grund af deres arbejde – hvor opmærksomheden går over og bliver en chikane, der er skadelig for den ansatte og muligvis også for vedkommendes familie, siger politiinspektør Jan Andersen, Østjyllands Politi, der har deltaget i projektgruppens arbejde.

Der har også været en række tilfælde, hvor politibetjente er blevet hængt ud på sociale medier i forskellige hadegrupper på fx Facebook.

LÆS OGSÅ: 10 års fødselsdag: Facebook er stærk som aldrig før
Her har man undersøgt om den eksisterende lovgivning er god nok til at dæmme op for cyber-chikanen. Svaret er positivt, fx påpeger rapporten, at de gældende regler om tilhold giver en række muligheder for at sætte ind over for chikane, som sker via sociale medier på internettet.