USA’s myndigheder standser ølleverancer med droner

Det lyder ellers enkelt og uskadeligt.

På isen på den frosne sø Mille Lacs Lake i den amerikanske delstat Minnesota sidder fiskere og hundefryser og er tørstige, og på bryggeriet Lakemaid sidder folk, der har løsningen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

De finder på at flyve øl ud til fiskerne med en drone, et lille og ubemandet fly. Men det bliver der nu sat en stopper for, skriver CNN på sin netavis.

For de amerikanske luftfartsmyndigheder FAA har set billeder af succeshistorien, som bryggeriet har optaget på video og lagt på YouTube på internettet.

Efter at have set bryggeridronen flyve med øl til fiskerne har FAA’s folk kontaktet Lakemaid og bedt bryggeriet indstille leverancen.

FAA påpeger, at som lovgivningen i USA er nu, så er det forbudt at bruge droner til kommercielle formål, hvis dronerne flyver i en højde over 400 fod, knap 122 meter.

Og det gør øldronen ifølge FAA.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq