Mand dømt for to voldtægter i Odense


Arkivfoto


En 22-årig mand fra Odense er i dag i Retten i Odense blevet idømt 1 år og 6 måneders fængsel for to voldtægter begået i september og november 2013.
 
LÆS OGSÅ: Mand mistænkt for voldtægtsforsøg varetægtsfængslet

I begge tilfælde havde manden mødt pigerne på et værtshus i Odense. De var derefter taget hjem sammen, hvor manden udnyttede pigernes beruselse til skaffede sig samleje med dem.

LÆS OGSÅ: Nye tekniske spor: Mand anholdt for 19 måneder gammel voldtægt
 
Ud over voldtægterne, blev manden også dømt for trusler og tyveri.

LÆS OGSÅ: 15-årig anholdt for voldtægt i Vollsmose
 
Han har nægtet sig skyldig i voldtægterne og truslerne, og han bad om betænkningstid med hensyn til anke.

Like localeyes.dk på Facebook
 
Manden, der er udlænding, blev endvidere betinget udvist af Danmark.
 
Manden, der har været på fri fod inden dagens dom, blev varetægtsfængslet i forlængelse af dommen. Dette skete af hensyn til retshåndhævelsen. Denne afgørelse har han kæret til landsretten.
 
Tidligere var “tilsnigelse af samleje” omfattet af straffelovens § 218. Efter en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2013, skal sådanne forhold nu bedømmes som voldtægt, hvilket indebærer en skærpet strafferamme. Det er i forbindelse med lovændringen forudsat, at normalstraffen for ét forhold, som tidligere typisk medførte fængsel i 4 måneder, nu skal medføre fængsel i 8 måneder.
 
“Med strafudmålingen i denne sag har retten fulgt hensigten med lovændringen, nemlig at skærpe straffen for tilsnigelse af samleje. Dette er jeg selvfølgelig godt tilfreds med”, siger anklager Marie Elvekjær, der førte sagen i retten.