Ulykken var sket på Mejerivej i Marslev. Politiet blev alarmeret klokken 6:22 lørdag morgen. Da politi og brandvæsen kom frem til ulykkesstedet, kunne de konstatere at bilens motor var helt kold, så den 43-årige mand kan have siddet fastklemt i kulden i flere timer, men hvor længe han faktisk har siddet er endnu uvist.
Brandfolk gik straks i gang med at skære manden fri, men ambulancefolkene stod klar til at køre ham på Odense Universitetshospital, så snart han var kommet fri.
Manden er umiddelbart meldt uden for livsfare.