Hollywoodstjerne fundet død af overdosis

Skuespilleren og instruktøren Philip Seymour Hoffman er død. Han blev 46 år. Han er angiveligt død af en overdosis i sit hjem, siger politiet ifølge New York Post, der oplyser, at skuespilleren blev fundet af en ven søndag morgen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Han har gennem årene haft et heroinmisbrug og så sent som sidste år gennemførte han et rehab. Der fortalte han pressen, at han var clean.

Hoffman har været nomineret til en Oscar hele tre gange, for hans roller i henholdsvis Capote, Charlie Wilson’s War og Doubt. Han vandt prisen for den første. Desuden har han opnået en Golden Globe, en Screen Actors Guild Award og enBAFTA Award.

Philip Seymour Hoffman blev født 1967 i Rochester, New York, til forældre af tysk-protestantisk og irsk-katolsk oprindelse. Selv blev Hoffman ikke opdraget med noget stærkt tilhørsforhold til hverken den protestantiske eller katolske retning. Han studerede teater og blev uddannet fra New York University.

Hoffman fik hurtigt roller i film med tidens store skuespillere. I 1992 spillede han sammen med Chris O’Donnell og Al Pacino i Scent of a Woman og i 1996 fik han med en rolle i Paul Thomas Andersons debutfilm Hard Eight et langt og givtigt samarbejde med denne instruktør i flere succesfulde film, bl.a. Boogie Nights (1997), Magnolia (1999) og Punch-Drunk Love (2002).

Hans roller er ofte usympatiske personer, som rivalen i Twister eller Robbin Williams’ wærelseskammerat i Patch Adams (1998). Til andre tider har han kunnet spille forsigtige og usikre personer, bl.a. i Magnolia og The Big Lebowski (1998).

Han har ikke spillet mange deciderede hovedroller, men har mest gjort sig i fantastiske biroller. Hans Oscarvindende præstation som hovedrolleindehaveren i Capote (2005) er en undtagelse for dette.

Philip Seymour Hoffman efterlader sig tre børn og sin kone.