Kluntet kamel fundet død i Fredericia


Arkivfoto


Sydøstjyllands Politi modtog lørdag morgen en af de mere specielle anmeldelser, en anmeldelse om, at der lå en død kamel i Madsbyparken i Fredericia.

Like localeyes.dk på Facebook

Man kan forestille sig, at den vagthavende måske mistænkte anmelderen for at have været temmelig meget i byen natten til lørdag, men den var rent faktisk god nok…

Kamelen tilhørte Cirkus Dannebrog der havde en aftale med Madsbyparken om, at fire af deres kameler måtte opholde sig i en indhegning. Og i indhegningen var en af kamelerne altså kommet galt af sted.

– En af kamelerne var faldet ned af en skråning og var derved blevet viklet ind i noget hegn. Om den blev kvalt af hegnet, eller om den brækkede halsen ved faldet, ved vi ikke, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Cirkus Dannebrog optræder i øvrigt i Hedensted lørdag og i Vejle søndag, dog kun med tre kameler.