Voldsom mand røver bingocenter


Arkivfoto


Søndag blev Bingo Fun i Holstebro udsat for røveri. Røveren truede ikke med våben, men var meget voldsom i sin fremfærd.

Han havde maskeret sig med en hjemmelavet hue. Det var en gul t-shirt, hvor der var klippet huller til øjnene.

– Han skubber et vidne kraftigt til side, så hun mister balancen, og så råber han flere gange, at han tager pengene. Derefter går han lige forbi kasseapparatet og direkte over i to skuffer bag disken, hvor dagens omsætning ligger, fortæller vagtchef Jeppe James Olsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau

Røveren beskrives af politiet som en mand på 25-30 år, han er spinkel af bygning og var iført mørke cowboybukser og en mørk sweatshirt. Ansigtet var maskeret bag en gul t-shirt.