Narkopusher anholdt i Roskilde


Arkivfoto


Tirsdag fomiddag ransagede specialpatrulje fra lokalpolitiet i Roskilde bl.a. bopælen hos en 31-årig mand fra Roskilde. Ved ransagningen, der også omfattede hans arbejdsplads, fandt politiet ca. 100 gram ketamin, ca. 23 gram amfetamin, et mindre antal ecstasy-piller og ½ gram kokain.

Like localeyes.dk på Facebook

De ulovlige stoffer beslaglagde politiet som bevis og med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Den 31-årige blev som følge af fundene anholdt og sigtet for straffelovens bestemmelser om besiddelse af narkotika, idet politiet formoder, at stofferne på grund af mængden var beregnet til videre salg. Den anholdte har overnattet i et arresthus og vil blive fremstillet i et grundlovsforhør onsdag, idet han tidligere er dømt for narkotika-handel.