Det oplyser vagtchef Jes Frederiksen, Østjyllands Politi.
– Der er tale om en far og hans søn, og de er kommet alvorligt til skade, siger han til Ritzau.
Den 41-årige far og hans ni-årige søn, hvis pårørende er underrettet, befandt sig som de eneste i personbilen, oplyser vagtchefen.
De er begge indlagt på Aarhus Kommunehospital, og deres tilstand betegnes som kritisk.
Derudover er et antal passagerer fra bussen kommet lettere til skade. De er alle kørt til Regionshospitalet Randers.
Politiet fik anmeldelsen af ulykken søndag klokken 13.22, men har fortsat ikke overblik over, hvad der forårsagede den.
– Det har regnet meget kraftig i området i dag, så vi har en mistanke om, at akvaplaning har fået en af parterne til at skride ud, siger Jes Frederiksen.
/ritzau/