To kvinder tæskede mand med spækbræt til det flækkede


Arkivfoto


Onsdag førte et skænderi til, at to kvinder bankede et 64-årig mand i hovedet med et spækbræt indtil det flækkede. Manden kom overraskende ikke alvorligt til skade.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Episoden skete i Lundby på Sydsjælland. De to kvinder er tidligere bekendte til den 64-årige, og omkring klokken 19 kom de til hans adresse. Kort efter udviklede det sig til et skænderi, og kvinderne overfaldt manden med spækbrættet, og slog ham i hovedet indtil det flækkede.

På baggrund af den 64-åriges vidneudsagn kunne politiet et par timer senere anholde den ene af kvinderne. Hun er 47 år og fra lokalområdet. Politiet har sigtet hende for kvalificeret vold.

Den anholdte kvinde er blevet afhørt på politistationen, og politiet arbejder nu på at finde den anden voldskvinde.