Taliban tager hund som krigsfange

Taliban-bevægelsen i Afghanistan har taget en hund som krigsfange. Hunden som hedder “Colonel” og er en soldaterhund i den engelske hær.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Taliban har lagt en propagandavideo med den usædvanlige krigsfange ud på nettet.

Vi kan bekræfte, at en militærhund forsvandt under en mission i december 2013, hedder det i en meddelelse fra den amerikansk-ledede koalitionsstyrke, International Security Assistance Force, Isaf.

På videoen ser den rødbrune hund vemodig ud og ser ikke ud til, at være tryg ved situationen. Hunden har fået noget der minder om en bombebælte spændt på sin krop.

Ved siden af Colonel, står flere svært bevæbnede Taliban-krigere. En af krigerne holder en håndgranat i hånden. Nogle af våbnene skulle være af samme type, som amerikanske specialstyrker anvender.

For et par uger siden var der lokale rygter om, at et ledende medlem af Taliban i området var set med en “udenlandsk” hund, oplyser BBC’s korrespondent i Kabul.

Koalitionsstyrkerne har længe brugt vagt- og sporhunde i Afghanistan. Hovedsageligt af racerne schæfer, labrador og spaniel, skriver /ritzau/.