Taxachauffør er umiddelbart uden skyld i dødsulykke

En taxachauffør som i nat påkørte og dræbte en 59-årig mandlig cyklist, er sandsynligvis uden skyld i dødsulykken.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet og taxaen, og en foreløbig rapport siger, at taxachaufføren efter alt at dømme var uden skyld i ulykken, skriver ekstrabladet.dk

LÆS OGSÅ: Cyklist dræbt af taxa i København

Den 59-årig mand kom kørende på cykelstien på Borups Allé i København, da han pludselig foretog et sving ud på vejen.

En taxa kom kørende og kunne ikke undgå at ramme cyklisten. Den 59-årig mand blev dræbt på stedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Flere vidner som overværede den voldsomme ulykke, blev kørt til krisehjælp på Bispebjerg Hospital.

Video og stills lavet i samarbejde med Avnbølfoto.