En mand fra Vejle var på juleferie ved Kielerkanalen mellem d.27 december og 1. januar. Manden så et skib læsset med sortbrogede køer, fortæller vicepolitikommissær Boje Jørgensen til tv2.dk.
Politiet finder det især interessant, da det også var sortbrogede kører som er skullet i land forskellige steder i Danmark og Sverige. Den første ko bliver fundet ved Sydlolland den 28. december, mens den seneste er fundet ved Skælskør den 7. januar. Politiet tror at køerne kan stamme fra netop det skib.
I alt 11 køer er skyllet i land i Danmark og Sverige. Otte i Sverige og tre i Danmark. Flere af køerne har været bundet på benene og fået ørerne skåret af.