Opsprættet ko skyllet i land ved Skælskør

Tirsdag fandt forbipasserende en opsprættet ko på stranden ved Skælskør. Det er den tredje, der er drevet ind på Sjælland og Lolland, mens der i Sverige også er fundet flere døde køer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Tirsdag eftermiddag blev endnu en død ko fundet. Denne gang ved Skælskør, og det var et noget makabert syn. Koens bagben var bundet med reb og maven var sprættet op.

Mysteriet bliver ikke mindre af, at der også i Sverige er fundet 3 døde køer siden nytårsdag. Køerne var ikke øremærket, og det er derfor svært at opspor ejerne.