Sendte penisfoto for at få rolle af Von Trier


Det er til at forstå, at flere af skuespillerne i Lars von Triers nyeste værk “Nymphomaniac”, synes, at den var grænseoverskridende at indspille. Men allerede inden Hollywoodstjernen Shia LaBeouf overhovedet var sikker på at få en rolle i den, blev han bedt om noget, han aldrig har prøvet før.

LÆS OGSÅ: Nøgne Hollywood-stjerner knalder på livet løs i ny Trier film
Han fik nemlig at vide, at han skulle sende et billede af sin penis til producerne af filmen.

– Det første, jeg fik at vide – og jeg kommer aldrig til at glemme det, for hele mit hold af folk reagerede med stor frygt – var, at jeg skulle sende producerne, ikke Lars, et billede af min penis, forklarer Shia LaBeouf i et interview med Zentropa, der er blevet lagt op på Youtube.

Først derefter fik skuespilleren et brev af Von Trier, hvor der stod “Er du frisk?”, fortæller han.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Jeg tror, det var en test, han ville se, hvor lang tid det tog for mig, før jeg sendte et billede af min pik over nettet, siger Shia LaBeouf, der indrømmer, at det tog ham 20 minutters overvejelse, før han gjorde det.

I filmen, der handler om en selvudnævnt nymfomans rejse gennem livet, er det pornoskuespillere, der lægger krop til sexscenerne, og filmens skuespillere har i øvrigt fået limet kunstige kønsdele på.

Newspaq