Rockerbrand: 22 får erstatning for fængsling

29 unge mænd blev i juni sidste år varetægtsfængslet efter et brandattentat i Frederikssund mod et tilholdssted for unge med sympatier for Bandidos.

LÆS OGSÅ: Tilholdssted for Bandidos sat i brand

Politiet droppede senere sagen mod de unge, og nu har 22 af dem fået udbetalt en samlet erstatning på 641.000 kroner for uberettiget frihedsberøvelse, oplyser senioranklager Niels Carstensen fra Statsadvokaten i København til Ritzau.

LÆS OGSÅ: LTF og Bloodz medlemmer fremstilles i grundlovsforhør efter brand

De 22 varetægtsfængslede får mellem 40.700 kroner som det højeste og 15.200 kroner som det mindste beløb i erstatning.

LÆS OGSÅ: Flere anholdt med våben ved retten i Hillerød

Politiets sigtelse drejede sig om forsøg på mordbrand, fordi brandstifterne ifølge politiet ikke kunne vide, at der ikke var personer til stede i bygningen, som blandt andet rummer en dartklub.

LÆS OGSÅ: Flere anholdt med våben ved retten i Hillerød

Det er en meget alvorlig anklage, som kan give fængsel på livstid, og derfor er taksten for erstatning fordoblet.

Nordsjællands Politi valgte at droppe sigtelserne, fordi de ikke kunne bevise, hvem der startede branden, og om de unge havde aftalt attentatet på forhånd.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

I kølvandet på den påsatte brand i Frederikssund blev i alt 34 personer varetægtsfængslet. 29 unge, som ifølge politiet var formodede bandemedlemmer, og fem med tilknytning til Bandidos.

– Det er det største antal varetægtsfængslede, vi nogensinde har haft i en enkelt sag hos Nordsjællands Politi, sagde politiinspektør Michael Hellensberg til Ritzau dengang.

– Nogle kommer fra forskellige bandegrupperinger på Sjælland, sagde politiinspektør Michael Hellensberg.

Teknikere fandt klare beviser for, at der blev sat ild til bygningen på Falkenborgvej natten til 12. juni i år.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq