Ifølge netmediet Female First brød den 23-årige skuespillerinde med sin kæreste gennem flere år, William Adamowicz, allerede i sommer. Parret har dog holdt bruddet skjult fra offentligheden indtil nu, fortæller en talsmand til den engelske avis Sunday Mirror.
– Emma og Will gik fra hinanden i sommer og har ikke længere kontakt, siger talsmanden ifølge Female First til Sunday Mirror.
Like localeyes.dk på FacebookIfølge Female First blev parret sidst spottet sammen til en akustisk koncert i november måned, men romancen mellem de to sluttede angiveligt allerede måneder før.
Watson og Adamowicz mødte hinanden, da de begge studerede på Oxford Universitet i England. Watson har siden fortsat sine studier, sideløbende med sit arbejde som skuespiller, på Brown Universitet i Providence, Rhode Island i USA, hvor hun studerer engelsk.
Hun kan til foråret opleves i Darren Aronofskys seneste film “Noah”, som har dansk premiere den 27. marts.
Newspaq