Ulykkested: Se Falckbil tæt på at køre ind i mørk helikopter

Netop som en ambulancehelikopter var begyndt at speede op for at kunne lette, kom en ladbil fra Falck gennem politiafspærringen ved søndagens ulykke ved Helsinge.

LÆS OGSÅ: Frontalt sammenstød nær Helsinge: Flere kvæstede
En motorcykelbetjent bemærkede, at ladbilen ikke satte farten ned. Chaufføren havde tilsyneladende ikke set helikopteren på den vintermørke vej. En dødsensfarlig kollision truede.

Betjente løb frem mod ladbilen og svingede en lygte for at få den til at stoppe. Få meter før bilen havde kørt ind i helikopteren standser den. Det er ikke til at sige, hvad der ville være sket, hvis ikke betjenten havde grebet ind.

Hvorfor chaufføren af Falckbilen ikke kunne se helikopteren er ukendt, men baggrunden var et stort blåt lyshav, og den nye helikopter er i meget mørke farver.