Ansatte på Christiania tvinges til kokain-test


Arkiv foto/

Christianias værtshusholdere er blevet enige om, at restauranternes ansatte skal gå med til at blive kontrolleret for kokain.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det sker som led i fristadens fælles blokade mod kokainforbrug på de offentlige arealer, skriver metroxpress.
LÆS OGSÅ: Gadekampe på Christiania
– Vi betragter kokain som et hårdt stof, og vi værtshusholdere ønsker, at restauranterne viser omverdenen, at vi tager kokain alvorligt og derfor også selv er parate til at undergå de kontroller, som vi nogle gange kræver af vores gæster, siger Leif Jeppesen, bestyrelsesmedlem i restaurant Nemoland, til metroxpress.
LÆS OGSÅ: Demonstration for fri hash
Ifølge Hulda Mader, christianit, medlem af Christianias Fondsråd og medinitiativtager til indførelsen af Fristadens fælles antikokainkampagne, så foregår kokaintestene ved hjælp af en urinprøve udført af professionelle sundhedspersoner i fristadens sundhedshus.
LÆS OGSÅ: Flere anholdte under dramatisk politiaktion
– Det er selvfølgelig frivilligt, om vores gæster vil tjekkes, men nægter de, får de karantæne i tre måneder, på samme måde som de gør, hvis vi tester dem positive, fortæller hun til metroxpress.
LÆS OGSÅ: Politiet måtte anvende tåregas på Christiania
Og det bliver også ud af vagten for de ansatte, hvis de ikke vil tjekkes frivilligt:

– Selvfølgelig har der været nogle særligt frihedselskende ansatte, som synes kontrollen er et indgreb i den personlige frihed. Men så kan man ikke arbejde her. Og heldigvis er næsten alle nu helt enige i, at kontrollerne er en god signalværdi til resten af samfundet og et vigtigt led i den fælles store blokade mod kokain, forklarer Leif Jeppesen om kontrollerne.

Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq