Politiet kunne mandag oplyse, at de har anholdt to danske mænd for tyverier til flere millioner. Tyvene havde specialiseret sig i entreprenørudstyr, og tyverierne har primært foregået i Nordsjælland.
Anholdelserne skete under en fællesaktion med Skat, hvor ni adresser blev ransaget. Her blev der fundet en række tyvekoster, fx værktøj og traktorer.
Like localeyes.dk på FacebookDe to anholdte vil blive sigtet for otte tyveriforhold med et udbytte på omkring to millioner kroner. De vil tirsdag blive fremstillet i Lyngby Ret med begæring om varetægtsfængsling. Politiet oplyser, at de forventer at rejse yderligere sigtelser mod de anholdte.