Arkivfoto
En 63-årig mand fra Næstved blev søndag aften udsat for vold, da han på Værkstedsvej i Næstved blev skubbet omkuld af fire gerningsmænd, som stjal hans bilnøgler til en sort Passat. De fire gerningsmænd kørte fra stedet i den sorte Passat.
Lidt senere blev den stjålne bil standset af en patrulje på Landevejen i Holme Olstrup. De fire mænd i bilen, alle fra Næstved, blev anholdt og sigtet for vold og for tyveri af bilen.
De fire mænd på henholdsvis 29, 28, 24 og 21 år blev taget med til politigården i Næstved til afhøring.
Under visitationen af den 24-åige mand blev der fundet en joint, som han erkendte var hans og han kunne derfor føje en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer til samlingen.