Politiet efterforsker dødfunden mand som muligt drab

Liget af en ældre mand blev mandag eftermiddag fundet på Bjerget i Gjøl. Politiet kan ikke udelukke, at der kan være tale om en forbrydelse, og dødsfaldet bliver derfor efterforsket som drab, bekræfter politikommissær Lars Nørskov.

Like localeyes.dk på Facebook

Det er omstændighederne der gør, at der er tale om et mistænkeligt dødsfald. Og da vi ikke med sikkerhed kan fastslå dødsårsagen, så er der sat en drabsefterforskning i gang, siger han.

Lars Nørskov understreger, at der heller ikke er noget, der umiddelbart tyder på, at der skulle være begået en forbrydelse.

Det var pårørende der fandt den afdøde i nogle shelters på Bjerget omkring klokken 16.30.

Nordjyllands Politi har afspærret området, og både teknikere og retsmedicinere skal i løbet af aftenen og natten forsøge at kaste mere lys over dødsfaldet.