Unge protesterede mod digter Hassan i Vollsmose

Selvom det ikke kom til voldsomme uroligheder i forbindelse med digter Hassans besøg på H.C Andersen Skole i Vollsmose, var flere unge forsamlet udenfor. De var imod digterens besøg og mente, at arrangementet var en provokation.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

En af de unge udtaler, at digter Hassan er en bøsse og skal dø. En anden trækker bukserne ned og viser numsen. Alle er de enige om, at digter Hassan er kommet for at provokere dem.
LÆS OGSÅ: PET måtte beskytte digter Hassan mod vrede muslimer
Politiet havde slået en jernring omkring skolen og det var en væsentlig årsag til, at det ikke kom til uroligheder. Flere af de unges fædre var også på gaden for, at sikre ro og orden.
LÆS OGSÅ: Vollsmose-elev udfordrer Digter Hassan
En person blev anholdt af politiet. En TV2 vogn fik dækkene skåret op og der blev kastet nogle sten efter betjentene. Men det kom aldrig til voldsomme uroligheder med de utilfredse unge.