Motorvej genåbnet efter dødsulykke

Motorvejen mellem Sorø og Slagelse er genåbnet i vestgående retning efter færdselsulykken tirsdag aften, der kostede to mennesker livet.
LÆS OGSÅ: To personer dræbt i lastbilulykke på motorvej
Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, som samtidigt opfordrer trafikanterne til at køre forsigtigt, fordi der er tæt tåge og glat flere steder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Tirsdagens ulykke skete et sted på motorvejen, hvor der var noget vejarbejde, har politiet tidligere fortalt.

– Her rammer en lastbil en personbil, som bliver skubbet over i andre personbiler, sagde vagtchef Anders Mikkelsen til Ritzau

Ved sammenstødet brød personbilen i brand, og de to personer, der var i den, mistede livet.

I alt var fire personbiler samt lastbilen involveret i ulykken. Fire-fem personer er bragt til skadestuen med lettere kvæstelser.

Lastbilchaufføren er tilsyneladende ikke kommet til skade, men er også bragt til skadestuen for at blive tjekket, fortalte vagtchefen.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq