Mads ude af Vild med Dans – De bedste uger i mit liv

Uge efter uge har fodboldspilleren Mads Laudrup danset sig igennem alt fra cha-cha-cha til tango og slowfox i Vild med dans.

Men fredag gik den ikke længere. Sammen med partneren Claudia Rex blev han stemt ud af programmet. Selvom han ærgrer sig, så tager Mads Laudrup en masse med fra programmet.
LÆS OGSÅ: Vild med dans – Allan glad for at være i semifinalen
Jeg har nydt det. Virkelig nydt det. Det har været de bedste 13 uger i mit liv og nok den største oplevelse, siger Mads Laudrup.

– Det har været det hele værd. Jeg er vanvittig glad for, at jeg sagde ja til det her, siger han.

Parret endte på en samlet fjerdeplads i showet, og ryger dermed ud lige før semifinalen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt
Hele den seneste uge har Mads Laudrup øvet med danseren Malene Østergaard, fordi Claudia Rex har været skadet.

Hun nåede kun lige at blive klar til aftenens show, men nu er det altså slut med at danse i programmet for parret.

– Man er da lidt ked af det, for vi ville selvfølgelig gerne have været videre, fortæller Claudia Rex.

– Men vi har gjort hvad, vi kunne, siger parret.

Der er nu kun tre par tilbage i konkurrencen.

Like localeyes.dk på Facebook

Tekst Ritzaus